Nordiske borgere har et betydeligt klimaaftryk, hvor eksempelvis hver dansker i gennemsnit udleder 13 tons CO2 om året jf en ny rapport fra Concito. IPCC har fastslået, at for at opretholde 1,5 graders scenariet må hver borger maksimalt udlede 3 tons CO2 årligt. Det er tydeligt, at der er et presserende behov for at reducere vores klimaaftryk.

Kultur og fritidsliv udgør en væsentlig del af nordiske borgeres daglige liv og trivsel. Disse aktiviteter vurderes at have et mindre klima- og ressourceaftryk sammenlignet med materielt forbrug. Samtidig bidrager de til glæde, fællesskab og mental sundhed.

Formålet med dette medlemsforslag er at kvantificere klimaaftrykket af kultur og fritidsliv og give borgerne redskaber til at træffe klimavenlige valg. Dette kan opnås ved at udarbejde en rapport baseret på livscyklusvurderinger, der afdækker de miljømæssige konsekvenser af forskellige kulturelle og rekreative aktiviteter.

[Read more…]

Turistnäringen har ökat kraftigt i de nordiska länderna under de senaste åren. Detta har lett till ekonomisk tillväxt och ökade möjligheter inom näringslivet, men samtidigt fört med sig en märkbar ekologisk belastning. Runt Norden märker lokalbefolkningen av ”överturism”, med negativ inverkan på miljön och ökat tryck på infrastruktur och lokalsamhällen.

De nordiska näringsministrarna inledde arbetet med en gemensam nordisk turismplan och ett ökat samarbete inom turism år 2017. Nordiska ministerrådet utarbetade en turismplan för 2019-2023 för att öka den tvärsektoriella politiska koordineringen och stärka förutsättningarna för att utveckla turismnäringen i Norden. Efter pandemin har mycket av det nordiska samarbetet fokuserat på att bygga upp turismnäringen igen.

Ministerrådets arbete ska inte enbart handla om att göra turismnäringen konkurrenskraftig och attraktiv. I enlighet med Nordiska ministerrådets strategiska vision ska turismsamarbetet även sikta på att göra verksamheten miljömässigt hållbar.

[Read more…]

Baselkonventionen er en international miljøaftale, der blev vedtaget i 1989 for at regulere og kontrollere bevægelsen af farligt affald på tværs af landegrænser. Konventionen blev oprettet for at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at forhindre ulovlig dumping eller bortskaffelse af farligt affald i andre lande. Et vigtigt aspekt af Baselkonventionen er dens fokus på at regulere eksporten af farligt affald, herunder spildvand.

Spildvand er en væsentlig kilde til farligt affald, der kan forårsage alvorlig forurening, hvis det ikke håndteres korrekt. Baselkonventionen kræver, at lande, der eksporterer farligt affald, herunder spildvand, skal opfylde visse krav for at sikre, at affaldet behandles, opbevares og transporteres sikkert. Dette omfatter krav om at indhente tilladelser, underrette importlandet om forsendelsen og sørge for, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Desuden opfordrer Baselkonventionen til at minimere generationen af farligt affald ved at fremme affaldsforebyggelse og genanvendelse. Dette er en vigtig del af konventionens mål for at beskytte miljøet og sundheden.

Alle de nordiske lande er medlemmer af Baselkonventionen og har forpligtet sig til at overholde dens bestemmelser vedrørende eksport af farligt affald, herunder spildvand. Dette indebærer strenge reguleringer og kontrolforanstaltninger for at sikre, at farligt affald ikke forårsager skade på miljøet i importlandene.

[Read more…]

Verden er et mye farligere sted etter at Russland startet sin folkeresstridige angrepskrig mot Ukraina i februar 2022. FNs generalsekretær António Guterres uttalte i august 2022 at trusselen om atomkrig er like reell som den var på høyden av den kalde krigen. Det er en advarende påminnelse om hvor alvorlig den nåværende situasjonen er.

Atomvåpen er det verste og mest umenneskelige masseødeleggelsesvåpenet verden har sett. Det internasjonale samfunnet har så langt verken lykkes med å stoppe spredningen eller få atomvåpenstatene til å avvæpne. I stedet investeres milliarder i modernisering og utvikling av atomvåpen. Forskning har tydelig vist at det mangler beredskap for å håndtere konsekvensene av atomvåpen.

Atomvåpen og våpnenes eksistens utsetter hele verden for en enorm risiko. Hundrevis av atomvåpen står nå klare til bruk på få minutters varsel, og risikoen for at dette skjer øker dramatisk. I en eskalerende krisesituasjon er varslingstiden kort og usikkerheten knyttet til om trusler kommer fra konvensjonelle våpen eller atomvåpen er stor. Faren for misforståelser er uakseptabelt høy.

[Read more…]

Deltakelse i en digital tid
Digitaliseringen påvirker oss alle. Norden er blant Europas ledende land når det kommer til digitalisering. De aller fleste har gode digitale grunnleggende ferdigheter. Innbyggerne mestrer å navigere digitalt i tilgjengelig informasjon.

Digitale ferdigheter er en forutsetning for å delta i arbeid, utdanning og samfunnsliv. For eksempel hvordan vi håndterer vår økonomi, kommuniserer med helsemyndigheter og andre offentlige instanser opprettholder sosial kontakt.

Digital kompetanse handler om å nyttiggjøre seg av digital teknologi. Teknologiske endringer og økt digitalisering stiller krav til kunnskap, ferdigheter og forståelse. Å kunne anvende IKT-utstyr, samhandle, forstå og orientere seg på nett, ta i bruk funksjoner på ulike nettsider og utvikle digital dømmekraft er avgjørende for å mestre en digital hverdag.

Med økt digitaliseringstakt i de nordiske landene, har konsekvensene ved å ikke henge med i den digitale utviklingen blitt større.

[Read more…]

Cruisenæringen er en av de reiselivsformene som bidrar til mest lokal forurensing og klimautslipp. Samtidig skaper den samfunns- og helsemessige utfordringer og gir begrensede økonomiske gevinster for lokalsamfunn i sammenligning med annen type turisme. I Arktis kommer cruiseturisme trolig til å øke dramatisk i løpet av de neste årene, da klimaendringene fører til at havisen smelter i arktiske farvann og gir derfor muligheter til økt trafikk.

Økt cruisetrafikk i sårbare områder som Arktis vil ha konsekvenser for sikkerhet, miljø og samfunn. Sikkerhetsutfordringene med cruiseturisme ble satt på spissen i Norge i 2019, når cruiseskipet Viking Sky havarerte med 1373 passasjerer om bord og måtte evakueres. Den norske regjeringen stiftet et cruiseutvalg som følge av hendelsen, som nylig ga ut en rapport. I rapporten presiserer utvalget behovet for en tydeligere regulering av cruisetrafikken fordi norsk beredskap ikke er i stand til å håndtere alvorlige hendelser. Faren for ulykker øker med mer trafikk og risikoen for skader øker i mindre tilgjengelige områder med begrenset beredskap. [Read more…]