Fem mænd blev dræbt, da en byggelift styrtede 20 meter ned på en byggeplads nord for Stockholm den 11. december 2023. Allerede dengang stod det klart, at det ville blive et mørkt år med hensyn til dødsfald på arbejdspladsen i Sverige. Ifølge den svenske arbejdsmiljømyndighed mistede i alt 62 mennesker livet på arbejdet i Sverige i 2023, det højeste dødstal i 12 år og langt over gennemsnittet for de sidste ti år.
Dødsulykker på arbejdspladsen er uacceptable. Men i skyggen af disse ulykker dør mange flere mennesker for tidligt af sygdomme, der kan forbindes med arbejdet. Ofte sker dødsfaldene længe efter, at personen har været på den usunde arbejdsplads.
Nordisk Grønt Venstre mener, at arbejdsgiverne skal forebygge både dødsulykker og de arbejdsmiljørisici, som på længere sigt fører til dårligt helbred. På trods af mange års forebyggende indsats i de nordisk lande er antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser ikke faldet væsentligt.
Ifølge rapporten Work today and in the future: Part Three: Work-related deaths, diseases and costs in the Nordic countries der blev offentliggjort i marts 2024 var der i de nordiske lande registreret 11.730 arbejdsrelaterede dødsfald i 2019.
Ifølge Arbejdstilsynet i Danmark blev der i 2022 anmeldt 46.434 arbejdsulykker og ca. 16.986 rammes af arbejdsbetingede lidelser. Og tallet har siden 2017 været stigende, ifølge arbejdsgiverforeningen Dansk Industri. Det samlede antal døde på baggrund af ulykker og arbejdsbetingede lidelse anslås til i Danmark at ligge på 2.400 pr. år. Hertil kommer et ikke-uvæsentligt mørketal, der ikke anmeldes.
Udover smerten og økonomiske udfordringer for de, som rammes af ulykker, udgør følgeudgifterne en meget stor belastning for landene i form af hospitalsudgifter, sygedagpenge, genoptræning, pensioner og produktionstab i virksomhederne. Det danske beskæftigelsesministerium opgjorde i 2019 den samlede samfundsmæssige udgift som følge af de høje tal til 80 mia. DKR. pr. år
Det vil svare til en samlet udgift for de nordiske lande på ca 290 mia DKR pr. år.
Tallene og arbejdsmetoderne i de nordiske lande varierer fra land til land, hvorfor der er sandsynlighed for at en styrket fælles indsats på det forebyggende område kan skabe stor nordisk nytte.
Derfor foreslår Nordisk Grønne Venstre i et medlemsforslag til Nordisk Råd, at de nordiske regeringer:
- Virker for, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde styrkes, så at antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker på nordiske arbejdspladser nedbringes markant
- Forbedrer ansatte valgte arbejdsmiljørepræsentanternes uddannelse og at deres indflydelse på det forebyggende arbejde øges
- At der etableres arbejdsmiljøorganisationer på alle arbejdspladser, evt. som fælles lokale arbejdsmiljørepræsentanter
- Forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til rådgivning om forebyggende arbejde
- Styreker landenes kontrolmyndighed indenfor de mest udsatte brancher
- Øger bøder til arbejdsgivere, der ikke sørger for et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres ansatte
- Styrker forskning omkring arbejdsmiljø og sikkerhed – bl.a. gennem fælles nordiske forskningsprojekter
- At de nordiske landes regeringer tilslutter sig den globale Vision Zero kampagne, som arbejder for et paradigmeskifte i indsatsen mod arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser
