Nordisk Grønt Venstre vender sig imod enhver tanke om at stationere atomvåben i Norden.
Atomvåben er ikke det rigtige svar på Ruslands angrebskrig og præsident Donald Trumps brutale og vedvarende angreb på den regelbaserede verdensorden. Hvis atomvåben skulle være en del af nordiske landes forsvarspolitik, ville det forudsætte et brud med traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT). Vi anser denne traktat som et vigtigt – omend mangelfuldt – redskab til at beskytte verden mod atomart ragnarok. Svaret på Trumps mangel på respekt for den internationale retsorden må aldrig blive, at landene i Norden også vender sig imod den. Udløbet af New START-traktaten mellem USA og Rusland i februar 2026 må ikke få den uhyggelige konsekvens, at de eksisterende atommagter opruster atomart, og at nye lande anskaffer atomvåben.
I Norden skal vi hverken anskaffe egne atomvåben eller acceptere stationering af andre landes atomvåben på nordisk grund. Dette gælder hele Norden inklusive Grønland og Færøerne.
Nordisk Grøn Venstre opfordrer alle nordiske lande til at tilslutte sig FNs forbudstraktat mod atomvåben.
